Vi er Asger og Nanna Hansen, som bor på en lille landejendom, som vi flyttede til i 2001 efter 29 år i parcelhus i Flakkebjerg. Vores lille perle ligger på Stigsnæs tæt ved Skældskør fjord og Agersøsund.

Vort kennelnavn Aspijana er forbogstaverne af vores, og vores 2 døtres navne: AS (Asger) PI (Pia) JA (Janne) NA (Nanna).

Efter at være træt af igennem flere år, at have hentet forældres labrador til jagt, overbeviste vi os selv om, at man godt kunne have hund i parcelhus, derfor fik vi vores først FT Labrador i 1986.

 Nanna på MPM 2004

Og så blev det sjovt og spændende, med deltagelse på markprøver og masser af opsamlingsdage rundt om på godserne. Dette medførte hurtigt flere hunde, og på nuværende tidspunkt har vi 8 FT Labradors.

På markprøver har vi bl.a. opnået at vinde markprøvemesterskabet 4 gange med 3 forskellige hunde.

Jade, Energy og Amos Hansen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Første gang i 1994 med DK FTCH DK TM Delmon Jade af Aspijana. Jade blev i 1994 også mest vindende markprøvehund, og som titlen siger blev hun også både Field Trial Champion og Testmester "En helt fantastisk hund". I 1997 og igen 1999 blev Aspijana Amos markprøvemester, og i 1998 blev han Testmester, dermed har han titlen "DK FTCH DK TM Markprøvemester 1997 Markprøvemester 1999". Ekstra dejligt når hunden er eget opdræt. Den 10. maj 2005 måtte vi desværre sige farvel til Amos.

Den 2. oktober 2005 vinder Judy sin anden vinderklasse og kan nu kalde sig DK FTCH og årets mest vindende hund 2005.

Af andre tophunde vi har opdrættet, kan nævnes 2 hunde der ejes af vores datter Janne Vendelbo Hansen, der har kennelnavnet "Timberline".

Den ene hund DK TM Aspijana Dice (Jannes første labrador) er blevet ført til Testmester. Dice blev også 3. vinder på mesterskabet i 2000.

Den anden hund DK FTCH DK TM MPM 2001, 2002, 2004 & 2006 Aspijana Eagle Eye Cherry af Timberline, har som titlen siger vundet mesterskabet 4 gange. Hun er desuden Testmester og var med på holdet der i 2003 deltog i den Internationale Working Test der afholdtes på Sherborn Castle i England. Der blev Cherry sammenlagt 3´de bedste hund af de deltagende 44 hunde fra 11 lande.
I 2004 vand hun sin 2. test og blev dermed DK TM, tillige vandt hund mesterskabet igen og blev årets mest vindende hund. Cherry's datter Timberline Cherry's Child slægter sin mor og mormor på og blev DK FTCH i 2005.

Desuden har vi opdrættet DK FTCH Aspijana Butler ejet af Christian Jensen.

For at føre tævelinien videre fik vi i 2003 en hvalp efter Cherry, Timberling Energy af Aspijana som den 23. oktober 2006 blev DK FTCH. Energy fører den fine tævelinie videre og hun beviser sine evner og vinder mesterskabet 2007.

Så det er en stor glæde at arbejde med 3. generation markprøvemester.


En helt unik og stærk tævelinie.